Om

Arrangementet
arr.jpg

Vinderen af "Oplevelsesprisen 2015" er tilbage -
Run to the beat powered by Bang & Olufsen

Bang & Olufsen og Struer har revolutioneret motionsløbsgenren med dette helt unikke løb. Løbet, som blandt andet er vinder af ”Oplevelsesprisen”, vil i år for tredje gang indtage Struers gader i et nyt og forbedret format. 2017 er nemlig også året for Struers 100 års købstadsjubilæum, så der vil være fest og farver i Struers gader, når tusindvis af løbere indtager byen i deres løbesko. 

Som navnet indikerer, er løbet bygget op omkring musikken – og det er ikke uden grund. Undersøgelser viser, at musik er med til at forbedre løberes ydeevne, og at de med musik kan præstere op til 15% mere end normalt. Af netop den grund vil der langs ruten være et line-up af DJ’s, som med deres pumpende rytmer, skal være med til at motivere de mange løbere til at yde deres optimale. Løbet kulminerer i en koncert på plænen ved Bang & Olufsens fabriksområder, hvor nogle af Danmarks allerstørste musiknavne kommer og sætter gang i festen.

I jubilæumsåret vil der være flere nye tiltag omkring løbet og heriblandt i år også en 5 km rute, så løbet på den måde appellerer til et endnu større publikum. Der kan derfor vælges mellem 3 distancer – 5 km, 10 km og halvmaraton i de naturskønne omgivelser i Struer og omegn.

Ruterne tager løberne med på en smuk tur gennem indre by og langs den flotte kystlinje, inden løberne ved mål løber ind på Bang & Olufsens område. Efter løbet kan løberne hygge sig på pladsen med venner og familie, mens man lytter til noget af det bedste inden for dansk musik. Løberne har mulighed for at tilkøbe billetter til venner og familie, som ikke skal deltage i løbet, men gerne vil tage del i det store afterparty.


Løbsinfo

Dato: Lørdag den 2. september 2017
Tidspunkt: Kl. 14.00
Start og mål: Bang & Olufsens domicil i Struer, Gården, Hjermvej
Distancer: 5km, 10 km og halvmaraton
Max. Deltagerantal: I alt 3500 deltagere (ud af dette sælges max. 1000 billetter til den efterfølgende afterparty)

 

Alle løbere modtager

- Unik løbs t-shirt fra Intersport i Struer (værdi 250 kr.)
- Medalje
- En rute pakket med musikstationer og underholdning.
- Stort afterparty med Dúné. Lis Sørensen og Gulddreng
- Væskedepoter på ruten og i mål
- Gratis garderobe og parkering
- Tidtagning med Diplom
- Navn på startnummer
- Trafikfri rute


Run

to the BEAT

Oplev stemningen

fra løbet i Struer 2015